For mig er træningen et fysioterapeutisk redskab – som jeg bruger til at imødekomme de skavanker, som mine klienter kommer med. Bækkenbundstræning og åndedrætstræning er en del af træning, både individuel og holdtræning.
Jeg har skabt mit eget lille koncept, som er det jeg mener, er det bedste fra forskellige former. Jeg er derfor ikke så ”tro” mod den traditionelle Pilatestræning, som du måske kender fra hold du tidligere har deltaget på.
Jeg har anvendt Pilates træning, som en del af mine terapeutiske kompetencer siden 2008. Pilates som træningsform har rigtig mange udtryk. Jeg har flere Pilates uddannelser og adskillige kurser til at understøtte min træning bl.a. Fysio Pilates og Pilates MatWork. Træningen vil være farvet af hvem underviseren er. For mig er træningen et fysioterapeutisk redskab – som jeg bruger til at imødekomme de skavanker, som mine klienter kommer med. Jeg har skabt mit eget lille koncept, som er det jeg mener, er det bedste fra forskellige former. Jeg er derfor ikke så ”tro” mod den traditionelle Pilatestræning, som du måske kender fra hold, du tidligere har deltaget på. I undervisningen hos mig fylder åndedrættet meget – det naturlige åndedræt, som anvendes aktivt i træningen. Der fokuseres på afstresning og på gennem forskellige teknikker, at skabe ro og balance i krop og sind, samtidig med at kroppen strækkes og styrkes indefra og udefter. Jeg bruger forskellige redskaber såsom foamrollere, pilatesringe, elastikker og bolde i alle størrelser. Alle træninger afsluttes med afspænding og mindfulness. For at opretholde en god terapeutisk kvalitet i træningen vil der aldrig være mere end max 9 deltagere på holdene.
FysioFlow er en træningsmetode der tilstræber at øge cirkulationen i kroppen og smidiggøre kroppens mange lag af facier. Ved at arbejde med kroppens faciesystem er der mulighed for at skabes større og mere fri bevægelighed. Samtidig aktiveres kroppens “hvilesystem”. Inspiration til de bløde bevægelser er hentet i yoga og pilates verdenen. Kroppen “husker” og der kan gemme sig mange følelser i spændinger og ubalancer – når der gives slip på disse kan der derfor komme både fysiske og følelsesmæssige uvante reaktioner, typisk i løbet af det første døgns tid. Målgruppen er de klienter der:
Hvad er bindevæv/facie Du kender sikkert fornemmelsen af at føle dig lidt “stiv i betrækket” Du har måske smerter “hist og pist” – det er med stor sandsynlighed kroppens bindevæv – eller facie der ligesom er groet lidt fast. Indenunder huden ligger kroppens mange lag af facie/ bindevæv – det findes overalt i vores krop og giver kroppen en sammenhæng fra fødderne til toppen af hovedet. Faciernes forskellige lag glider i forhold til hinanden ved hjælp af en speciel sammensat væske. Skader, inaktivitet, stillesiddende arbejde, sygdom af forskellig karakter udtørrer denne væske, med nedsat bevægelse og ømhed eller smerter som følge. Optimal bevægelse og en god fornemmelse for bevægelse kræver derfor, at der er et godt “glid” mellem alle disse lag. Det er altså ikke kun vores muskler som står for god bevægelighed, men i lige så høj grad væsken i bindevævet, der sikrer et optimalt “sliding system”. Fysio Flow træning er med til at vedligeholde eller genoprette denne væskebalance. Hvordan og Hvor kan du træne det Jeg arbejder med Fysio Flow i næsten alle øvelser og integrerer det i holdtræningen sammen med pilates. Det er også muligt at få tilrettelagt et personligt program.
Åndedrættet er en vigtig del i mit arbejde med kroppen. Helt overordnet er åndedrættets opgave at bevare en passende koncentration af ilt og kuldioxid i blodet, ved at lade ilt passere fra indåndingsluften til blodet, og kuldioxid fra blodet til udåndingsluften Der sendes ilt og energi ud i alle kroppens celler. Åndedrættet er dynamisk og ændrer sig ved både fysiske og psykiske stimuli – som regel helt ubevidst OG hensigtsmæssigt. Dog kan ændringer i åndedrættet blive permanente og mindre hensigtsmæssige og vil på sigt have konsekvenser for vores fysiske og mentale helbred. Det er derfor en god ide at rette opmærksomheden på åndedrættet i det daglige, da en sund vejrtrækning vil være medvirkende til at skabe ro i kroppen samt modvirke smerter, stress og andre ubalancer. En balanceret vejrtrækning, hvor vores åndedrætsmuskel, diaphragma er aktiv vil blandt andet stimulere
Åndedrætsmusklen – Diaphragma Mellemgulvet – diaphragma er en stor, flad og kuppelformet muskel, der ligger som en top ovenpå maveorganerne, eller som en paraply op under alle ribbenene. På en indånding fyldes lungerne med luft, og diaphragma trækker sig sammen og virker som et ”stempel” ned mod maveorganerne samt bækkenbunden. Maven løfter sig, så der er plads til organerne og ribbenene hæver sig og udvides, så der er plads til lungernes øgede omfang, når de fyldes med luft. På en udånding løfter diaphragma sig op under ribbenene igen, bækkenbunden løftes let op, maven sænker sig ned og ribbenene kommer igen tilbage i hvilestilling når luften tømmes ud af lungerne. Under en hvile vejrtrækning ventilerer vi omtrent 500 ml luft. Men lungerne kan ventilere op til 4 ½ liter luft med hvert åndedrag. Kroppen regulerer åndedrættet og behovet for ilt alt efter, hvor meget kroppen arbejder - , det er derfor vi trækker vejret hurtigere, når vi anstrenger os. Åndedrættet vil ændre sig i takt med, hvad vi udsættes for eller hvad vi foretager os. Løb vil f.eks. gøre vejrtrækningen hurtigere og dybere og stress vil typisk gøre det mere overfladisk.
Hjælpemuskler – når åndedrættet hæmmes eller skal yde ekstra Det er primært diaphragma, som arbejder under arbejdet med at fylde lungerne med luft. Men i tilfælde hvor vejrtrækningen hæmmes, f.eks. ved luftvejssygdomme, eller der er brug for ekstra luft ved hård fysisk anstrengelse, har åndedrættet brug for hjælpemuskler. Det er muskler, der sidder i forbindelse med brystkassen på ribbenene, skuldre, hals og øvre ryg - som hjælper til med at udvide brystkassen yderligere, så der kan indåndes ekstra luft. Hjælpemusklerne er altså hensigtsmæssige hjælpere – men i tilfælde, hvor åndedrættet ikke længere fungerer optimalt, hvis vi ”glemmer” at trække vejret på grund af udefrakommende faktorer både fysiske og psykiske, vil vi typisk have en overfladisk vejrtrækning, så vi primært belaster hjælpeåndedrætsmusklerne. Typisk vil vejrtrækningen blive lidt hurtigere og mere overfladisk og de pågældende muskler anspændte. Effekten af en anstrengt og overfladisk vejrtrækning er på kort sigt, at hjertet slår hurtigere, kroppen stresses og Iltningen af blodet bliver dårligere. På længere sigt kan tarmfunktionen svækkes, immunforsvaret svækkes og man kan få spændinger og smerter i musklerne omkring skuldre og hals, eventuelt hovedpine i løbet af dagen, nedsat koncentrationsevne, søvnbesvær, en generel påvirkning mentalt, som kan have udslag i dårligt humør, mindre overskud mm. Forskellige påvirkninger i hverdagen, der ubevidst kan ændre vores åndedræt kan være stress, manglende bevægelse, forkert mad, for stramt tøj, tobak, stillesiddende arbejde, dårlig søvn mm. Fokus på vejrtrækningen Åndedrættet påvirker altså både vores fysiske og mentale tilstand. Ved at træne et roligt dybt åndedrag, gennem næsen, kan vi bruge vejrtrækningen til at opnå optimale forhold for vores helbred. Derfor bruger jeg åndedrættet både i behandlings øjemed samt i forbindelse med hold træning.
Fysioterapi har fokus på bevægeapparatet, altså på muskler, led, nervesystem, din generelle fysiske form og dit åndedræt.
Træning bruger jeg som et fysioterapeutisk redskab til at imødekomme de skavanker, som du kommer med.
Forskellige ubalancer, symptomer og sygdomme kan hjælpes på rette vej med en optimal kost, tilskud og urter.
